Hyacinter er skønne blomster. De lyser op i vintermørket og bringer varsel om lysere tider. Desværre har de en tendens til at blive meget lange og så vælter blomsten. Jeg havde 3 hyacinter, som væltede ud over potteskjulerens kanter, og det så ikke så pænt ud. Redningen blev den fine vase jeg fik i julegave, som består af 3 glaskolber der er bundet sammen. En skøn vase, som også er superflot med mange andre slags blomster. Vasen er mundblæst hos Baltic Sea Glass og jeg har set, at den også kan fås i en stor udgave som gulvvase. Tror nu jeg holder mig til min bordmodel. En dyr glasvase på gulvet er ikke rigtig foreneligt med små børn, legende katte og en logrende hundehale.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar