søndag den 27. januar 2013

Et lyseblåt strejf og lygter uden lys

Så titter de første forårsblomster frem. Godt nok inde i min stue, men det tæller da lidt. At eftermiddagene også er blevet lysere hjælper også på troen på forår.
Jeg glæder mig til at forårsblomsterne i haven begynder at titte frem. Temperaturen er på vej til sorte tal, så der skulle være en chance for at blomsterne ikke skal kæmpe sig igennem sneen.

Mine islygter lykkedes - sådan cirka. Jeg fik vist for lidt vand i ballonerne. Siderne blev ihvertfald lidt for lave til at beskytte lysene mod vinden. Men flotte så de ud det minuts tid jeg kunne holde liv i lysene. Med plysgrader på vej bliver det ikke nu der skal forsøges med nye, men kommer der en kold periode igen, skal der bestemt prøves med flere balloner med mere vand i. Hvis andre vil prøve, så er her et fif: når lygterne er færdige, så prik hul på ballonen udenfor. Der gik hul på en af mine, da jeg tog den ind. Der var forbløffende meget vand, der ikke var frosset....



Ingen kommentarer:

Send en kommentar