Bedst som man begyndte at fornemme forår og temperaturer på den rigtige side af 0 grader, kommer sneen væltende igen. Haven er allerede pænt dækket og vejrudsigten lover mere. Heldigvis havde gemalen så- og priklejord med hjem i går, så nu kan chilifrøene komme i jorden.
Det tager jo ikke en hel dag, så mon ikke der bliver tid til lidt bog-hygge også? For
hvad er bedre på en kold dag end ild i brændeovnen, en god bog, en varm kop (chai)te og ginger breads? Efter en tur til London for nogle år siden, hvor jeg fik de skønneste, stærke ingefær kager, har jeg ledt efter den rigtige opskrift. Efter flere forsøg, har jeg endelig fundet en. Jeg kan kun sige: prøv dem!
Engelske ingefærkager
200 g. smør
250 g. mel
250 g. sukker
2 spsk sirup
1 æggeblomme
2 spsk stødt ingefær
1 spsk natron
Det hele æltes godt sammen. Trilles til 3 ruller på størrelse med en 5-krone. Pakkes i film og kommes på køl 2-3 timer, gerne længere. Rullerne skæres i skiver på ca 1 cm og lægges på en plade med bagpartier. Der skal være god afstand, da kagerne flyder ud. Bages ved 200 graderer ca 8-10 minutter, til de er gyldne og sprøde. Kommes på en rist til afkøling. Afkøles helt inden de kommes i en dåse. Kom evt. madpapir mellem lagene af kager.
Billedet er taget i går eftermiddag, hvor solen et kort øjeblik tittede frem under skyerne. Det er i øvrigt udsigten fra mit badeværelse - den kan man ikke klage over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar