tirsdag den 29. januar 2013

Hvad er det?

Ja, det spurgte Piet van Deurs om i min barndom, på den eneste tv-kanal vi havde. Man kan fristes til at stille samme spørgsmål til dette billede.

Det er såmen en redningsaktion. Den lange periode med sne har holdt kattene inde det meste af tiden. Nu er de så begyndt at spise af potteplanter og mine nyindkøbte forårsblomster. Især perlehyacinterne har de en forkærlighed for. Forleden tog jeg endda en kat på køkkenbordet, godt i gang med min salat. Jeg har derfor sået kattegræs og som det kan ses, så har kattene allerede opdaget det.

Apropos forårsblomster, så må jeg komme med et lille reklameindslag. Netto har i denne uge forårsblomster på tilbud og der var nogle spændende nye i går. Jeg fik en Blue Shade anemone og en hvid Narcissus Thalia. Dem har jeg ikke set før.



1 kommentar:

  1. Det kunne da være, at man lige skulle smutte forbi Netto - tak for tippet :-)

    SvarSlet