lørdag den 13. april 2013

Havens nye skønhed

Jeg skulle egentlig bare have 10 stk. tilbudsstorkenæb til det bed der skal udvides. Meeen... Det kan være svært at besøge Bo Grønt uden at komme hjem med mere end det planlagte.
Så beddet vil også blive beriget med en New Dawn rose. Gemalen er blevet bedt om at finde jernnettet frem og lave et fritstående espalier.

For nogle år siden plantede jeg en Correl Dawn rose op af huset. Hold da fast hvor vokser den hurtigt, og hvor bliver den smuk, med blomster helt til frosten.

Sidste år kom der så en New Dawn rose ude af ved havestuen. Den nåede ikke mere en en enkelt blomst, men ser ud til at have klaret vinteren fint.

For der er altså noget ved klatreroser, der ser vilde og overdådige ud. De er bare noget helt specielt. Det gør jo så heller ikke noget, at de stort set er vedligeholdelsesfri.

Beviset på foråret kom også for alvor i dag. Store flokke af stære på markerne og et par viber. En stor flok gæs hyggede sig også på en mark - og et tranetræk kom hen over vores hoveder. Nå ja, så var der også en åben iskiosk - vel det mest sikre forårstegn af alle ( årets første isvaffel smagte fantastisk).



Ingen kommentarer:

Send en kommentar