Sne er ikke så skidt endda.

Selvom sneen og kulden gør nogle ting lidt mere besværlige, er det dog godt for noget.

Hønsene bevæger sig ikke uden for staldens lune halm. De går højst hen til porten og kigger længselsfuld ud i det skønne, men frysende kolde, solskinsvejr. Det er musvågen rigtig ked af. Han plejer ellers at snuppe en hønesteg i ny og næ, og nu hvor det er koldt, og mus og rotter kan gemme sig under sneen, er han ekstra sulten. I dag har jeg så set ham (og duehøgen) gå efter alle de solsorte der sidder og spiser æbler under det gamle æbletræ.
Musvågen behøver nu heller ikke tage flere høns i år. Flokken har en passende størrelse nu, efter vi hele efteråret har bespist ham med fine høns fra sidste sommer. Så jeg håber, at de bliver i stalden noget tid endnu.

Solen valgte også at komme frem i dag, så det er bare at nyde de fantastiske, hvide landskaber.