Hvad er det 2?

Det er da vist et solstrejf. Og grønt græs. Hvor har det gemt sig længe under alt det hvide. Nu er mange marker og vores gårdsplads forvandlet til små floder og søer, men dejligt er det nu at se lidt grønt.
Mindre dejligt er det så, at vejrudsigten lover vindstyrke på op til 28,5 m/sek.
Mindre dejligt er det også, at våd jord er lig med meget beskidte kattepoter. Det giver ekstra arbejde til støvsugeren og moppen.

Varmegraderne har nu sat rigtig trumf på, og kombineret med en god portion regn, er der ikke meget tilbage af islygterne...

Hvad er det?

Ja, det spurgte Piet van Deurs om i min barndom, på den eneste tv-kanal vi havde. Man kan fristes til at stille samme spørgsmål til dette billede.

Det er såmen en redningsaktion. Den lange periode med sne har holdt kattene inde det meste af tiden. Nu er de så begyndt at spise af potteplanter og mine nyindkøbte forårsblomster. Især perlehyacinterne har de en forkærlighed for. Forleden tog jeg endda en kat på køkkenbordet, godt i gang med min salat. Jeg har derfor sået kattegræs og som det kan ses, så har kattene allerede opdaget det.

Apropos forårsblomster, så må jeg komme med et lille reklameindslag. Netto har i denne uge forårsblomster på tilbud og der var nogle spændende nye i går. Jeg fik en Blue Shade anemone og en hvid Narcissus Thalia. Dem har jeg ikke set før.

Husk fuglene!

Man skal huske at fodre fuglene her om vinteren. Det gør jeg også. Med skov som nærmeste nabo, er der en hel del fugle der besøger foderbrættet. Jeg er pt på tredje 15 kg sæk af solsikkefrø og anden kasse 100 stk mejsebolde. Og så har jeg ikke talt de "små"  poser frø der er købt i supermarkederne samt de friske kokosnødder.
Der sidder da også mindst 20 musvitter i træet og venter hver morgen. Kommer maden ikke, så sidder de på vinduernes sprosser og kigger ind - eller banker på. Spætterne spiser godt af boldene og skovspurvene spiser lidt af det hele.
Af andre gæster har vi bl.a. kernebiddere, kvækerfinker, blåmejser, solsorte, sjaggere, bogfinker, rødhals, gulspurv og grønirisk.

Med så mange småfugle, har vi naturligvis også en spurvehøg eller to, som pludselig dukker op og suser gennem luften som et missil. Er foderbrættet helt tomt, så ved man at høgen er i nærheden.

Men man skal jo også huske de helt store fugle, som jo har lidt svært med at finde mus og rotter, nu hvor der er sne. Så da gemalen kom hjem med en hare, som ingen alligevel vil spise, var det jo oplagt  at bruge den som foder, så den ikke gik til spilde. Så snupper musvåge, fjeldvåge eller blåkærhøgen heller ikke mine høns så længe. Og jo, de blev glade for det gratis måltid. Både fjeldvågen, en gammel og en ung musvåge har jeg set. En ravn kiggede også forbi. Kragerne har også sluttet midlertidig fred med musvågen og spiser sammen med ham.

"

Ud over man hjælper de store fugle, giver det også en helt fantastisk naturoplevelse at se de store fugle så tæt på.

Ideen kom af at gemalen i efteråret glemte en and udenfor. Det blev ikke hunden, men rovfuglene der opdagede den. I to dage havde jeg derfor underholdning af den spektakulære slags lige uden for stuevinduet. Især fjeldvågen var en flittig gæst.

Et lyseblåt strejf og lygter uden lys

Så titter de første forårsblomster frem. Godt nok inde i min stue, men det tæller da lidt. At eftermiddagene også er blevet lysere hjælper også på troen på forår.
Jeg glæder mig til at forårsblomsterne i haven begynder at titte frem. Temperaturen er på vej til sorte tal, så der skulle være en chance for at blomsterne ikke skal kæmpe sig igennem sneen.

Mine islygter lykkedes - sådan cirka. Jeg fik vist for lidt vand i ballonerne. Siderne blev ihvertfald lidt for lave til at beskytte lysene mod vinden. Men flotte så de ud det minuts tid jeg kunne holde liv i lysene. Med plysgrader på vej bliver det ikke nu der skal forsøges med nye, men kommer der en kold periode igen, skal der bestemt prøves med flere balloner med mere vand i. Hvis andre vil prøve, så er her et fif: når lygterne er færdige, så prik hul på ballonen udenfor. Der gik hul på en af mine, da jeg tog den ind. Der var forbløffende meget vand, der ikke var frosset....

Koldt, koldere.....

Mens det er alt for koldt til grønt udenfor, spirer det til gengæld indendørs. Det hvidløg jeg satte for at få lidt grønt drys til maden, er spiret og vokser næsten så hurtigt at man kan se det med det blotte øje. Korianderfrøene er også begyndt at kigge op af jorden, så jeg begynder at tro på, at der måske kan komme hjemmedyrket koriander i thaimaden.

Lys i sneen

I en snedækket have er det så som så med havearbejdet. Når det går vildt for sig, fjerner jeg sne fra hæk og buske, eller giver fuglene foder i foderhuset længst væk.

Inspireret af Frøken Solhat, har jeg nu kastet mig ud i at lave islygter til haven. Sidste år forsøgte jeg mig med spande og skåle, uden det store held. Men nu, hvor vejrmanden lover frost et pænt stykke tid endnu - og hvor jeg alligevel havde købt store mængder balloner til børnefødselsdag - vil jeg prøve disse lygter. Balloner, vand og lidt luft. En hammer til når vandet er frosset lidt til. Det kan man da lige finde ud af.

Så kan lygterne lyse op i den vinterklædte have som små isblomster, mens de rigtige blomster endnu ligger i hi.
Med lidt god vilje kan ballonerne også ligne store blomsterløg på vej op af jorden.

Enlig svale gør ingen sommer

Nej, der er ikke kommet svaler endnu. Desværre.
En enkelt blomst gør heller ikke forår, men den den giver farve og duft midt i alt det hvide. Den enlige svale er såmen Nettos sidste (levende) hyacint, som jeg reddede i går.

I nat kom der endnu et drys hvidt fra oven og temperaturen røg ned på minus 6. Og alligevel spirer det - indendørs. Sammen med den store dreng såede jeg karse i weekenden. I dag vil jeg så nogle korianderfrø og se, om de kan lokkes til at gro indendørs.
Og når nu jeg alligevel har jord under neglene, så ryger der også et hvidløg i en potte. Det giver lækkert grønt til maden.

Sellerifrøene er sat i tørvebriketter. Smart opfindelse til at så i, ikke mindst når frøene skal bruge lys for at spire. Sjovt ser det også ud. Jeg har brugt et kasseret fad til briketterne, og det fik min store dreng til at tro, at jeg havde sat chokoladekage på spisebordet. Han spurgte heldigvis før han smagte...