tirsdag den 2. juli 2013

252 + 37

Tallene er årsagen til at dette indlæg ikke har et billede. 
Det ville simpelthen være for ulækkert. Moralsk forkert måske ligefrem. 

Der er tale om mord. Overlagt massemord. Ikke planlagt, det var en en pludselig opstået situation, der nødvendiggjorde det. Det blev udført med stor præcision og med skarpe våben.

Lidt regn og så var de der. Bedst som man troede, at de havde fået en syge eller bare en effektiv fjende. 

Tallene dækker over det antal dræbersnegle, som jeg og gemalen har gjort kål på her til aften. 
Efter ikke at have set mere end en enkelt snegl i år - så er vi pludselig invaderet. Igen. 
Slut med salat for i år, for jeg har ikke sneglehegn. Og tanken om at de kan have kravlet på salaten efter først at have besøgt efterladenskaber fra høns og hund.... Adr siger jeg bare. 

Invasive arter, nej tak! 

1 kommentar:

  1. Jeg skal ikke glæde mig for tidligt, kan jeg forstå, jeg har nemlig heller ikke set ret mange endnu.
    Hilsen
    Lisbeth

    SvarSlet