onsdag den 9. januar 2013

Hvad skal du lave i dag?

Så kom vejrskiftet. Fra vådt og gråt til hvidt, koldt, blæsende og, indtil videre, stadig vådt. Ikke ligefrem havevejr. Det ville vist kræve en ombygning af barnevognen, hvis den skulle ud og køre i det vejr. Jeg vil derfor hygge mig indendørs med havebøger og gamle blade. Gemalen er blevet bedt om at købe så- og priklejord med hjem, men så længe jeg ikke har fået jord, er der jo ingen dårlig samvittighed over ikke at få startet de nye planter. Hvem ved, måske der spirer et par nye ideer frem fra de gamle magasiner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar