tirsdag den 12. februar 2013

Så smukt

Ja, vinteren vil ikke helt slippe taget i landet. Det ene øjeblik kvidrer fuglene og der samles redemateriale - det næste øjeblik vælter sne og frost ned over os igen. Mine vinterforskrækkede høns, som jo lige troede at sneen blev væk og at foråret var på vej, vandrede glade og frejdige ud forleden morgen. I 10 cm sne. De troede jo på forår, så de gik helt ned til huset for at få lidt brød. De så noget forvirrede ud over at sneen var over alt igen. De spiste...og traskede så lidt slukørede tilbage til stalden, for at vente på varmere tider.

Heldigvis kan man mærke at lyset er på vej tilbage. Og blandingen af tø og frost giver klatrerosen de smukkeste istap-blomster. En omgang ny sne kombineret med sol og en enkelt kats fodspor, kalder bare på at blive set, nydt - og delt:-)











Ingen kommentarer:

Send en kommentar