lørdag den 28. januar 2012

Foderbrættets konge

Nu er det snart en uge siden den første sne landede, og den er gået fra våd til dybfrossen. Selv hestenes vandbaljer, hvor vandet ellers løber lidt i slangen hele tiden, er bundfrosne i dag.
Fuglene er også mere end almindeligt sultne. Der måtte nye fedtkugler ud, for dem der var sat ud i går, var frosne og blåmejserne fik ikke noget ud af deres anstrengelser. Masser er solsikkefrø er også kommet ud, og der er livlig trafik på både jorden og på foderbrættet.
Til stor glæde for en af kattene i øvrigt. Hun sidder i vinduet, kun 50 cm fra fuglene der lander på brættet, og snakker til dem.

Her er en af foderbrættets konger. Ikke en fuglekonge, men en lille blåmejse.


4 kommentarer:

  1. Velkommen til haveblog-land, har straks meldt mig som læser af din blog. Altid spændende med nye bloggere. - Et kært fuglehus, du har der.
    Fint billede med musvit

    SvarSlet
  2. Tak, Bente. Jeg håber at kunne inspirere andre, på samme måde som jeg selv bliver inspireret. Har opdaget, at blogger-universet er utrolig spændende.

    SvarSlet
  3. Hej igen Pia.
    Ja jeg har selv været blogger side oktober, det er en fantastisk verden. Synes allerede jeg har lært en masse. Plus at man får en masse inspiration til nye ideer i haven. Jeg elsker dette blog-land med søde og hjælpsomme mennesker, og bliver ofte fanget ind, så det er også en tidsrøver.....WARNING!!

    SvarSlet
  4. Ja, jeg har allerede siddet og lavet frøposer, inspireret af en blog. Og bestilt tilbudstulipanløg hos www.blomsterverden.dk efter at have set billeder af et tulipanhav på en anden. Så det ender med at blive tidskrævende og dyrt:-)

    SvarSlet