mandag den 31. december 2012

Godt nytår - nu er der ikke længe til såtid

Ihvertfald indendørs. Det får man også lyst til, når man sidder med nyeste nummer af Isabellas og en kop varm chilite til den influenzaramte hals. Selvom jeg elsker spidskål, så bliver det nu ikke det jeg kaster mig ud i i år. Men man får helt lyst til at prøve alligevel med sådanne billeder. De får det til at se let ud.

Mit haveprojekt i det nye år kommer bl.a. til at handle om at få noget af hestemøget ud i bedene, og få noget sand til at blande i porre- og kartoffeljorden. Flere højbede med ny jord til kartofler skal der også til. I år havde vi desværre smælderlarver, som åd sig igennem en hel del kartofler og mange rødbeder.

I det hele taget gav kartoflerne ikke ret meget. Eller, det gjorde de, men hunden og hønsene kappedes om hvem ser kunne grave flest op, og smælderlarverne tog sig jo af kartoflerne i højbedet.

2 kommentarer:

  1. Det bliver skønt at komme igang igen med at så i urtehaven. Jeg kan godt forstå, at du føler dig fristet til at så spidskål, for det er løkken at trække et kålhoved op og forvandle det til en skøn ret i køkkenet. Vi satte spidskål sidste år og det var ikke besværligt. Spidskålen er så tidlig, at der ikke når at kommer sommerfuglelarver i dem, så kan kun anbefale dig at prøve det af. De skal ihvertfald i vores urtehave igen :-)

    Du ønskes et godt nyt(have)år :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder som om jeg skal forsøge mig med spidskandidat alligevel. Det er jo en skøn spise. Om ikke andet må jeg jo bare nyde de sjove larver og flotte sommerfugle.

      Slet