Selvom jeg bor på landet, med masser af natur, kultiveret såvel som vild, omkring mig, er jeg meget fascineret af Urban Gardening. Ideen om en masse små grønne pletter midt i storbyen er fantastisk. På altaner, tage og andre små steder dyrker folk lidt grøntsager, krydderurter m.m.
Især inspirerende er det, at der er et ret stort udbytte på meget lidt plads. Og så er det nemt at holde. Ikke som en stor almindelig køkkenhave, der kræver en hel del arbejde for at blive klar til såning, for at forblive ukrudtsfri og for at give lidt mere end to krogede gulerødder.
I bund og grund er det jo bare højbed-tanken man bygger videre på. Jeg elsker mine højbede. De er nemme at holde, overskuelige og giver pænt udbytte. Når altså ikke hønsene lige insisterer på at støvbade i dem.
Efter at have stødt på nogle artikler om Urban Gardening overvejer jeg nu om der skal laves et par mindre, men højere højbede ved terrassen eller et andet sted, som er tættere på huset end min almindelige køkkenhave. Måske det bare skal være i kæmpe krukker, sådan som min tomatplante plejer at være det. Det ville være lidt nemmere, hvis jeg ikke skulle ud i køkkenhaven efter f.eks. krydderurter - især nær det regner.
Har man ikke så meget plads eller overskud til den store køkkenhave, så kan man købe nogle smarte potter til terrassen. Jeg købte nogle til svigermor og -far sidste år. De fik 2 potter med tre læggekartofler i hver. De havde 'nyopgravede' kartofler i lang tid. Det smarte ved potterne er nemlig, at der er en indsats i. Når du skal have kartofler, løfter du bare indsatsen med planten op, tager de store kartofler og sætter planten på plads igen. På den måde får alle kartofler lov til at vokse sig store, og man får det fulde udbytte af sin kartoffelplante. Det er da Urban Gardening!
Indtil videre må alle mine ideer vente, for haven er stadig frossen og dækket med sne. Kan være at jeg slet ikke kan nå andet end det sædvanlige i haven, når først jeg kan komme i gang.
For nu glæder jeg mig bare over at mit radise-forsøg foreløbig ser ud til at blive til noget. Der er ihvertfald nogle flotte spirer i baljen, som 'bor' i havestuen.
På denne blog vil du finde tanker om haven og livet på landet. Jeg er ingen Camilla Plum eller Claus Dalby, men nyder min have og alt det, man til stadighed lærer om den. Kommentarer er velkomne.
tirsdag den 2. april 2013
fredag den 29. marts 2013
onsdag den 27. marts 2013
Så ligger fuglene på rede
Ihvertfald i den flotte påskebuket gemalen kom hjem med. En lille vase med blomster blev det også til, for min største vase var ikke helt stor nok.
Hvor bliver det skønt, når chrysantemumerne kan stå ude - selvom de også er smukke i buketter:-)
Hvor bliver det skønt, når chrysantemumerne kan stå ude - selvom de også er smukke i buketter:-)
tirsdag den 26. marts 2013
Jeg gi'r en agurk
Efter at have reklameret over en tom pose frilandsagurkefrø, har jeg modtaget en ny pose - og sørme en bonus i form af to ekstra poser agurkefrø. De er til drivhus, hvad jeg desværre ikke har (endnu). Men det er jo synd at smide dem ud, så derfor vil jeg give en pose til de to første, der sender mig en mail på dollypsj@hotmail.com med navn og adresse - skriv agurk i emnefeltet. Så lover jeg at smide en pose med posten en af de nærmeste dage.
2 minutter
Ja, det var hvad det blev til, derude i solen. Min store dreng holder påskeferie, så ham fik jeg til at høre efter de små, som sov. Ude bag havestuen var der læ og dejlig udsigt over marker, mose og en rigtig flot himmel, dekoreret med flotte skyer. Jeg sneg mig til et par minutter på bænken. Det bliver skønt, når barnevognen kan komme med ud.
Så skal kaffen nydes ude!
Så skal kaffen nydes ude!
Jeg måtte også konstatere, at der, på trods af sol og plusgrader, er langt til forår. Sidste år var her forårsblomster. Nu er her en meter sne og lange udsigter til jeg igen kan bruge tøjsnoren. Man skulle ikke tro vi var sidst i marts.
søndag den 24. marts 2013
Et forsøg
Jeg har frø, jord, krukker og en uopklaret havestue - og en masse sne i haven. Jeg har også lyst til forår og ting der gror. Gad vide om radiser vil gro inde i min havestue? Det må prøves. Det har lange udsigter med almindeligt havearbejde. Hver gang solen har fået snedriverne til at falde lidt, så kommer Kong Vinter og sørger for et nyt drys.
Det er godt nok det mest besynderlige forårsvejr: sol, sne, sol og sne, plus grader, minusgrader....alt sammen på få timer.
Mine skovspurve lader sig nu ikke narre. De bygger videre i redekassen, og tror på foråret. Jeg håber de har ret...
onsdag den 20. marts 2013
Abonner på:
Opslag (Atom)










