søndag den 18. august 2013

Testing, testing

Så er det syltetid. I år lidt mere end tidligere. Min kære svigermor har desværre fået alzheimers. Det har ellers altid været hende, der stod for rødbeder, gele og saft, mens jeg leverede råvarerne. 


Marmelade har jeg lige selv kunnet klare, takket være syltesukker... 

Indtil videre har det lykkedes mig at lave gele. Saft har jeg dog ikke lavet. Med krudtuglerne i kravle-, rejse- og snart gå-mode, blev det sorteret fra. Til gengæld blev der så også bær til svigerinden. 

Nu er det så rødbedernes tur. Opskrift er fundet (tak Google) og glassene er klar til at komme i ovnen til sterilisering (tak til Jamie Oliver for det tip). Tilbage er så, at jeg skal mande mig op til at gå i gang....

Nå, jo, må hellere lige få manden til at købe ingefær med hjem, for det er jeg løbet tør for. Det er nemlig godt med et par skiver af det i rødbedelagen. 

1 kommentar:

  1. Jeg kom bare lige forbi.
    Held og lykke med syltningen. Det skal nok lykkes.

    SvarSlet