Smuk er han jo

Hvis bare det ikke var fordi han lurede på mine høns.... 

Fjeldvågen på udkig efter et måltid i min baghave. 

Brrrrr

- 0,3 grader siger temperaturmåleren her til morgen. Der er is på bilernes ruder og rimfrost på græsset. 

Heldigvis er vinden løjet af, så huset er stadig lunt af brændeovnsvarmen fra i går. Pillefyret får lov at holde sommerferie lidt endnu. 

DIY i efterårsfarver

Do It Yourself - gør det selv. 

Hvor er det egentlig nemt med få midler at efterårspynte lidt. Og ungerne kan nemt være med - hvis de altså gider...  

En nem måde at bruge naturens egne farver på, er at lave en bladkrans. Et stykke tykt ståltråd der passer til den størrelse krans du vil lave og så en masse flotte blade. Bøj den ene ende af ståltrådsnet i et øje, så bladene ikke falder af, når du fylder på. 

Så er det bare at gå i gang! 

Mit næsten færdige resultat: 

Begyndelsen: 

Nogle af de flotte blade: 

Hvis man har gamle æbletræer i haven, så er ungerne sikker med på en lille konkurrence om at finde det største. Her vandt Oliver med et æble på 430 gram! 

Et sidste DIY

Små tavler er jo geniale til pynt og beskeder. Jeg havde en rest tavlemaling tilovers fra projekt tavleskabslåge, en handy mand med et stiksav og en trækplade. 

 

Og så tager det jo ikke lang tid at lave et par fine tavler. 

Hovedet ovenvande og skønne farver

Så ramte virkeligheden. Startede i september på job efter et års barsel. Ved ikke helt hvor dagene er blevet af, men nu er det ihvertfald blevet efterår. Heldigvis er morgener og eftermiddage endnu ikke så sorte, at man ikke kan nyde de smukke farver. 

Nu er der så dømt efterårsferie. Og det min læge kalder "vuggestuepest". Forkølelse til hele familien. Igen. 

Det skal nu ikke forhindre mig i at nyde lidt af denne fantastiske årstid med de smukke farver. 

Startende med det skønne syn det er, at hestene endelig kan komme ud på den store fold og dermed ses fra havestue og mellemgang. Jeg glæder mig til vi engang får terrassedør i den store stue. Så bliver det også dette syn derfra om efteråret. 

Der er kun få pærer på træerne i år. Dem er der nogen der er glade for... Her mor og søn. 

Og så selvfølgelig lidt smukke farver fra en meget våd efterårsmorgen. 

Den romantiske have

Romantikken har ikke "levet" forgæves. På kunstmuseer rundt omkring hænger skønne malerier fra den tid. 

Mange haver rundt omkring kan kaldes vildnis. Men romantisk have lyder pænere og, synes jeg, gør det nemmere at kvaliteterne i vildnisset. 

Derfor er det rart at gå en tur i sit eget vildnis efter brombær og opdage, at det krat man har irriteret sig over hele sommeren, faktisk ligner et maleri. Det er jo ikke så skidt endda. 

Der er alligevel et men.. Det romantiske kan godt tage overhånd og så er der pludselig ikke plads til man kan nyde haven. Det er ihvertfald en begrænset fornøjelse at kæmpe sig igennem et brombærkrat der er lige så højt som en selv. Tror nok alligevel, at gemalen og kratrydderen må trimme det romantiske vildnis.....

Gemt her er en kæmpe vandreblok. Når ikke lige brombær og vilde hindbær skjuler den, er den helt fantastisk flot. 

Især på den ene side (se næste billede)

En slange af rød granit bugter sig her på vandreblokken. 

Romantik, romantik, romantik...

Og så det jeg gik ud for at finde: 

Tidlig morgen

Hvor er der smukt på denne årstid, hvor disen står over markerne om morgenen. Hestene dukker frem som silhuetter og ser helt mytiske ud. 

 

Mosekonen ser ud til at være på overarbejde fra morgenstunden. 

Så er det ved at være tid.

Hvor går et år bare hurtigt! Om små 3 uger fylder tvillingerne et år. Og på mandag kalder virkeligheden - og jobbet. 

Så sidste hverdag, som jeg selv bestemmer over, er gået med bruge fødselsdagsgavekortet til planteskolen. 

Denne skønhed er kommet med hjem og skal have en god placering i haven. 

Det er en syrisk rose. Jeg har det sidste stykke tid set den i mange haver og er faldet for både farven, og for at den bliver både stor og blomsterrig. 

Et par ting til indendørsæsonen blev det også til. 

Tilbage er så at nyde resten af dagen med en stak blade, kaffe - og tvillinger der forhåbentlig sover en laaaang eftermiddagslur....

Testing, testing

Så er det syltetid. I år lidt mere end tidligere. Min kære svigermor har desværre fået alzheimers. Det har ellers altid været hende, der stod for rødbeder, gele og saft, mens jeg leverede råvarerne. 

Marmelade har jeg lige selv kunnet klare, takket være syltesukker... 

Indtil videre har det lykkedes mig at lave gele. Saft har jeg dog ikke lavet. Med krudtuglerne i kravle-, rejse- og snart gå-mode, blev det sorteret fra. Til gengæld blev der så også bær til svigerinden. 

Nu er det så rødbedernes tur. Opskrift er fundet (tak Google) og glassene er klar til at komme i ovnen til sterilisering (tak til Jamie Oliver for det tip). Tilbage er så, at jeg skal mande mig op til at gå i gang....

Nå, jo, må hellere lige få manden til at købe ingefær med hjem, for det er jeg løbet tør for. Det er nemlig godt med et par skiver af det i rødbedelagen. 

Så er høsten i gang

Bønderne har været i gang et stykke tid. Vinterbyg, frøgræs med mere er i hus. Snart kommer havre, hvede, byg osv, som lige nu står flot på marken, i den skønneste gule dragt. 

Her i haven er løgene kommet op i dag. Der røg også lige 10 dræbersnegle med i købet. De synes desværre godt om væltede løgtoppe. 

Det blev faktisk en varm omgang med havearbejde i dag. Der var også en del ukrudt der skulle fjernes. 

Så er det jo bare skønt at posten kommer med det nye Isabellas, som man kan nyde på trappen, omgivet af katte, svirrefluer og de skønneste sommerfugle. 

Hønsene nyder også det gode vejr sammen med nogle af de få kyllinger vi har fået i år. Den afpillede er Hansen. Han er ved at skifte fjer og ikke specielt imponerende at se på. 

En dag i august

Sommervarmen brager ned over os igen i dag. På sådan en dag forstår man pludselig sydeuropæernes afslappethed lidt bedre. Nogle enkelte, flotte august-skyer dekorerer den blå himmel i hvad min søn Oliver kalder 3D. Farverne er lidt støvede og kornmarkerne er gule på den danske måde. 

Nå, ja, græsset er også gult - på den tørre måde... 

Hjemme venter en opgravet gårdsplads, så hestenes vandslange forhåbentlig kan gå en frostfri vinter i møde. 

Hjemme venter også gæster, af den slags man ikke byder Gevalia. Næh, de vil nu hellere have lidt af min græsplæne, som stadig er lidt grøn. De kvitterede med lidt gødning, selvom de nok kunne have sigtet lidt bedre. Brændenælderne behøvede ikke gødning. 

Naboen kom hurtigt og sørgede for at de 7 vildfarne kalve med 3 ko-barnepiger kom tilbage hvor de hører til. Resten af flokken blev heldigvis på den rette side af hegnet. 

Mens tvillingerne sov, var der ligevtid til et visit i haven. Nye kartofler og løg til aftensmaden - det er rigtig dansk sommer! 

Pyh

Så kom varmen. Pyh, siger både jeg og haven. 

Hvor klippeundergrunden om vinteren drukner min have, giver den hurtig tørke og kedelig græsplæne her om sommeren. 

Så kan man jo i stedet glæde sig over de smukke sommerblomster, som her Corral Dawn: 

Et billede af den kedelig græsplæne må også lige med: 

Mine stedmoderblomster har fået en revival efter nedklipning, gødning og varme, som heldigvis har begrænset antallet af dræbersnegle. 

Ok, nogle snegle har overlevet. Ihvertfald hapsede jeg en på denne skønhed her til morgen. 

En lille kuriøsitet skal der også med. Sidste år stod her tomater i potten. For en måned siden opdager jeg noget, som jeg først tager for ukrudt. Men lugten afslørede den; en selvsået tomatplant, midt i skærverne.

Den får lov at stå. Indtil videre har den ihvertfald blomster, så mon ikke den også giver tomater? 

Små hjælpere

Så kom sommeren. Drivhuset sveder, så døren må op om dagen. 

Det vrimler med grøntsager i samme drivhus. Peberen er super produktiv, chilierne er fyldt med frugter, som bare venter på farve, tomaterne bliver røde og laver en masse sideskud og der er en ny agurk til hver dags salatskål. 

Som overskriften antyder, har jeg fået et par små hjælpere i drivhuset. De er meget små, fint røde med sorte prikker og så har de en glubende appetit på bladlus. 

Jeg har døjet noget med bladlus på peber og chilier. Der er afprøvet sæbevand, fjernelse af de værst ramte blade og kolde afspulinger. Det sidste virkede bedst, men skulle gentages ihvertfald hver anden dag. 

Så lykkedes det mig at fange to mariehøns og sætte dem ind i drivhuset. Jeg har ikke set en bladlus siden! Det er bare de bedste små venner. 

Desværre er de lidt kamerasky, så dagens billede er en smuk valmue. 

Sådan fjerner man en træstub.

Faldt lige over dette smarte tip til hvordan man nemt fjerner en træstub. Det skal da prøves.

Rugged life: sådan fjerner man nemt en træstub

Sikken en himmel

Det var vist i sidste øjeblik at høet blev pakket ind. Ihvertfald hvis den mørke himmel holder hvad den lover! 

Rart at det er gjort for i år. Endda helt uden at høet fik vand. 

I år skulle det også være pakket ordentligt ind. Mindst 10 lag plast af det gode.

Sidste år var vi uheldige med valg af maskinstation og fik rigtig dårlig indpakket wrap. 

Mon ikke også hestene sætter pris på, at vi har fundet en bedre maskinstation i år? 

Ny hønsetrend

Mine høns er med på noderne. 

Flotte mønstre og fine røde kamme har de. 

Nu har de så også taget en ny trend til sig. De får færre børn! Man kan måske endda også kalde dem curling-forældre. 

Det nye er, at det der med store børneflokke på 15-20 stk er yt. Jo, der er nok 30 æg i reden, men enten opgiver de reden eller også hopper de af, så snart første kylling er ude af ægget.

Så af mine 10 høns har kun 2 indtil videre præsteret at få kyllinger - eller skal vi bare sige kylling. For de har kun en hver. 

De bliver så til gengæld også passet og plejet efter alle kunstens regler. Hunden skal også lige passe på, at hun ikke kommer for tæt på.

252 + 37

Tallene er årsagen til at dette indlæg ikke har et billede. 

Det ville simpelthen være for ulækkert. Moralsk forkert måske ligefrem. 

Der er tale om mord. Overlagt massemord. Ikke planlagt, det var en en pludselig opstået situation, der nødvendiggjorde det. Det blev udført med stor præcision og med skarpe våben.

Lidt regn og så var de der. Bedst som man troede, at de havde fået en syge eller bare en effektiv fjende. 

Tallene dækker over det antal dræbersnegle, som jeg og gemalen har gjort kål på her til aften. 

Efter ikke at have set mere end en enkelt snegl i år - så er vi pludselig invaderet. Igen. 

Slut med salat for i år, for jeg har ikke sneglehegn. Og tanken om at de kan have kravlet på salaten efter først at have besøgt efterladenskaber fra høns og hund.... Adr siger jeg bare. 

Invasive arter, nej tak! 

Livet på landet

Er også et liv med edderkopper. 

Som f.eks. den her, som har valgt at bo i min brusekabine. 

Nu lider jeg på ingen måde af araknofobi og så længe den holder sig i sit hjørne af kabinen, deler jeg gerne pladsen - indtil jeg kommer forbi med støvsugeren næste gang. 

Meeen....jeg kan ikke sige mig fri for en gang gåsehud, når jeg står som naturen har skabt mig, og lige som jeg skal til at træde ind i brusekabinen, opdager en af de store stald-edderkopper. Som regel af den størrelse, hvor de er for store til at blive spulet ned i risten med en vandspare-bruser. Så er det at der må hentes et glas og et stykke papir og indfanges edderkop - som smides ud af vinduet (edderkoppen, ikke glasset). 

Jeg har engang hørt, at et hus med mange edderkopper er et sundt hus, fordi der er små sprækker, så huset kan ånde. Vores hus må være meget sundt....

Vi har edderkopper i alle afskygninger. Især de langbenede. Af og til også en lille "hurtigløber", dem med korte ben. 

Korsedderkopperne dekorerer vinduerne udenfor. 

I krukkerne findes også nogle fine, små, zebra-stribede edderkopper. I stalden huserer de helt store. Dem, som man kan høre lande, når de falder ned fra loftet. 

Om vinteren nyder de gennemsigtige edderkopper at pynte vores hus med spind. 

Nogle gange får de lov til at sidde. De hjælper trods alt med at tage nogle af de irriterende fluer som indfinder sig, når naboens køer kommer på fold. 

Men edderkopper skal også af med noget engang i mellem. Så nej, pletterne i vinduerne er ikke kun fluernes efterladenskaber!!! 

Og nu vil jeg finde min kost og fjerne spind i havestuen, hvor de små husdyr har været ekstra flittige... 

Wauw-faktor

Det må roser vist siges at have. 

Mine første var i år ikke så wauw. De var delvist spist af larver. Men nu har roserne endelig overhalet larvernes gnaven, og så er disse skønheder dukket op. Rosen er en Coral Dawn. 

New Dawn, plantet sidste år, kan også være med, selvom vi ikke har fået bundet den op endnu. 

Lidt mere undseelig er hjulkronen, som ikke desto mindre er smuk. Disse er selvsåede planter fra bedet. Har man haft hjulkrone en gang...

Planen er, at de skal plantes ud på skråningen bag havestuen, hvor de gerne må brede sig meget. Den består nemlig primært af brændenælder og skræpper.