Der er nu noget specielt ved sensommersysler som at gøre klar til koldere årstider. Syltning af rødbeder og hente brænde ind fra marken. Hestene har fået liv til at hygge sig med de fældede kirsebærtræer siden sidste år, og nu er træerne så skåret i passende bidder. De ligger nu klar til flækning i stalden. Forhåbentlig bliver det lidt lettere, når hestene nu har spist barken. Den plejer nemlig at være meget sej at flække.
Efter at have prøvet mig frem og fået tip fra gamle husmødre er jeg nået frem til nogle gode, spicy rødbeder, som liver en kedelig vinterdag op:
Rødbeder
1 kg rødbeder koges i 30-60 min. Derefter overhældes de med koldt vand (lad vandet løbe et stykke tid).
Flå rødbederne, skær dem i skiver og kom dem på skoldede, atamon-skyllede glas.
Lage til et kg rødbeder
3/4 l eddike
350 - 500 g sukker
Nogle hele nelliker
Nogle hele peberkorn
Giv lagen et opkog. Put 1 tsk. Atamon i og hæld lagen over rødbederne i glassene.
Put en skive eller to frisk
ingefær i glassene og luk så lågene med det samme. Efter nogle uger, gerne længere, er rødbederne klar til brug.