onsdag den 4. september 2013

Den romantiske have

Romantikken har ikke "levet" forgæves. På kunstmuseer rundt omkring hænger skønne malerier fra den tid. 
Mange haver rundt omkring kan kaldes vildnis. Men romantisk have lyder pænere og, synes jeg, gør det nemmere at kvaliteterne i vildnisset. 

Derfor er det rart at gå en tur i sit eget vildnis efter brombær og opdage, at det krat man har irriteret sig over hele sommeren, faktisk ligner et maleri. Det er jo ikke så skidt endda. 


Der er alligevel et men.. Det romantiske kan godt tage overhånd og så er der pludselig ikke plads til man kan nyde haven. Det er ihvertfald en begrænset fornøjelse at kæmpe sig igennem et brombærkrat der er lige så højt som en selv. Tror nok alligevel, at gemalen og kratrydderen må trimme det romantiske vildnis.....


Gemt her er en kæmpe vandreblok. Når ikke lige brombær og vilde hindbær skjuler den, er den helt fantastisk flot. 
Især på den ene side (se næste billede)


En slange af rød granit bugter sig her på vandreblokken. 

Romantik, romantik, romantik...

Og så det jeg gik ud for at finde: 



Tidlig morgen


Hvor er der smukt på denne årstid, hvor disen står over markerne om morgenen. Hestene dukker frem som silhuetter og ser helt mytiske ud. 
 
Mosekonen ser ud til at være på overarbejde fra morgenstunden.